Join us

Join us

Vil du være med til at skabe vores fremtidige vækst?
Vi er midt i en vækstperiode med energirigtige løsninger, Eco-designs og mange andre unikke projekter. Med over 20.000 partnumre og transformere, der spænder mellem 5 mm og 1.000 kg, er det næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvilke induktive komponenter vi kan realisere.

Vil du være med?

Velkommen til Dantrafo
Dantrafo er en af Europas førende producenter af transformere og viklede komponenter til små og store kunder både nationalt og internationalt. Vores løsninger benyttes blandt andet i den grønne omstilling, til industriel elektronik og avanceret måleudstyr, samt i radarenheder.

Vi er cirka 60 medarbejdere på vores hovedkontor i det naturskønne Lemvig, men vi har også datterselskaber i Sverige og Kina – og tæller dermed 200 medarbejdere på verdensplan.

Vi tilbyder
Et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du samtidig får mulighed for at påvirke fremtidige arbejdsmetoder og processer. Vi arbejder i et dynamisk team hvor hverdagen kan være hektisk, men altid med det mål at yde den bedst mulige service til vores kunder.

Bring kundernes ideer til live
Dantrafo har brug for dig, der har en naturlig interesse for teknologi og produkter inden for området. Desuden skal man brænde for at få nye design til at matche kundens behov, at få tilpasset løsninger og samtidig se egne design blive til produkter, der rampes op i produktionen. Du er ansvarlig for at sikre, at dine design overdrages til produktionen og kan opstartes på et klart grundlag i høj kvalitet.

Vores 4 udviklingsingeniører i R&D sidder som regel med hver sit projekt, som I samarbejder tæt med kunderne om, men støtter ofte hinanden på kryds og tværs.

Projekterne varierer – de kan fx vare 1 uge fra kundeforespørgsel til aflevering, mens andre af vores større projekter kan tage op til et ½ år eller mere. Men for hvert projekt kan du regne med, at du:

  • kommunikerer med kunderne for at afdække behov og vejlede om valg af produkter
  • laver tegningsgrundlag, styklister og beregninger og gør systemdata klar til produktionen
  • koordinerer dine projekter på tværs af organisationen og sikrer, at dine løsninger produceres ud fra de definerede designs, specifikationer og kvalitetsstandarder
  • tager del i udarbejdelse af teknisk dokumentation og produktgodkendelser
  • sikrer skarp projektstyring, efterkalkulation, opfølgning etc.
  • deler viden aktivt med R&D-afdelingerne i vores svenske og kinesiske datterselskaber

Erfaring med elektroteknik og gode samarbejdsevner
Det er vigtigt, at du trives i en stilling, der kræver god kontakt og samarbejde med både kunder, leverandører og kolleger i ind- og udland. Dette indebærer dermed lidt rejseaktivitet. Desuden skal du kunne arbejde systematisk med dine projekter og holde mange opgaver i gang samtidigt.

Derudover er der flere indgange til stillingen. Men vi ser gerne, at du har:

  • en baggrund som ingeniør, tekniker eller lignende
  • god teknisk forståelse for elektroteknik, særligt svag- eller stærkstrøm
  • forståelse eller erfaring inden for mekanisk design, power elektronik og transformere
  • styr på både dansk og engelsk i skrift og tale
  • lyst til at arbejde med konstruktionsarbejde i en produktionsvirksomhed

En virksomhed med et stærkt sammenhold
Når du starter, gennemfører du et udførligt introduktionsprogram, hvor du både lærer om vores produkter, systemer og arbejdsmetoder. Samtidig kommer du til at møde dine nye, erfarne kolleger som altid står klar til at give en hånd med.

Hos os er et godt sammenhold alfa og omega, og vi fejrer gerne både succeser og fødselsdage. Derudover har vi en god personaleforening, der sørger for diverse sociale aktiviteter – blandt andet vores jule- og sommerfester, som du skal glæde dig til.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til ig@dantrafo.dk hurtigst muligt og senest d. 25. oktober 2026. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Ivan Gam på 2032 9639.

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Vil du være med til at skabe vores fremtidige vækst?

Vi har travlt sammen med vores kunder og har derfor behov for en dygtig og engageret medarbejder til salg og marketing på fabrikken i Lemvig. Er det noget for dig?

Velkommen til Dantrafo
Dantrafo er en af Europas førende producenter af transformere og viklede komponenter til små og store industrikunder både nationalt og internationalt. Vores løsninger benyttes blandt andet i den grønne omstilling, til industriel elektronik og avanceret måleudstyr, samt i radarenheder.

Vi er cirka 60 medarbejdere på vores hovedkontor i det naturskønne Lemvig, men vi har også datterselskaber i Sverige og Kina – og tæller dermed 200 medarbejdere på verdensplan.

Vi tilbyder
Et spændende job med mulighed for faglig og personlig udvikling, hvor du samtidig får mulighed for at påvirke fremtidige arbejdsmetoder og processer. Vi arbejder i et dynamisk team hvor hverdagen kan være hektisk, men altid med det mål at yde den bedst mulige service til vores kunder.

Indholdet i det spændende nye job
Dit arbejdsfelt indeholder bl.a.:

  • Teknisk rådgivning til kunder ifm. udvikling af skræddersyede løsninger
  • Tilbudsgivning og kundeaftaler, herunder sikre økonomi og tidsplan
  • Opfølgning og styring af salgsaktiviteter
  • Kundebesøg
  • Marketing, hjemmeside og messedeltagelse
  • Tværorganisatorisk samarbejde med R&D og datterselskaber i Sverige og Kina

 

Ambitiøs med teknisk flair og kommerciel erfaring
Du kan have en teknisk uddannelse som svag- eller stærkstrømsingeniør eller lignende, kombineret med kommerciel flair. Alternativt kan du have en kommerciel uddannelse som HD eller lignende og samtidig have solid teknisk indsigt.

Du har solid erfaring med salg, herunder udarbejdelse af planer og opfølgning. Din stærke kundehåndtering, kommunikation og relationer er afgørende, og du har erfaring med prissætning og kalkulationsopdatering. Forståelse for kontraktuelle forhold og gerne erfaring med CRM-anvendelse i ERP-system er en fordel.

Du er en resultatorienteret, analytisk og ambitiøs person, der kan arbejde selvstændigt og samtidig samarbejde på tværs af organisationen. Din nysgerrighed og tekniske interesse inden for segmentet er vigtig.

Du bliver en del af en international organisation med smidige og effektive beslutningsgange uden unødvendigt bureaukrati. Jobbet indebærer dermed rejseaktivitet.

En virksomhed med et stærkt sammenhold
Når du starter, gennemfører du et udførligt introduktionsprogram, hvor du både lærer om vores produkter, systemer og arbejdsmetoder. Samtidig kommer du til at møde dine nye, erfarne kolleger som altid står klar til at give en hånd med.

Hos os er et godt sammenhold alfa og omega, og vi fejrer gerne både succeser og fødselsdage. Derudover har vi en god personaleforening, der sørger for diverse sociale aktiviteter – blandt andet vores jule- og sommerfester, som du skal glæde dig til.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og dit CV til ig@dantrafo.dk hurtigst muligt og senest d. 25. oktober 2026. Vi behandler ansøgninger løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Ivan Gam på 20 32 96 39.

Vi glæder os til at høre fra dig!